1 april 2014

Vi fejrer 10 års fødselsdag

Aagaard Klinik logo

Forfatter

Aagaard Klinik

AAGAARD Klinik bliver i dag, d. 1. april 2014, 10 år. Vi ser tilbage på 10 år, hvor vi sammen med vores patienter har skabt en klinik i rivende udvikling og med høj kvalitet og optimale resultater i vores behandlinger.

Vi har i de forløbne 10 år modtaget mere end 25.000 henvisninger fra Regionens praktiserende læger - det være sig patienter med både gynækologiske og fertilitetsbaserede problemer. Derfor har vi kunnet opretholde et bredt udrednings- og behandlingsprogram. Operationsaktiviteten samt fertilitetsbehandlingerne har til stadighed været stigende. Dette har blandt andet resulteret i, at der på de 10 år er kommet 1150 børn til verden efter behandling på klinikken.

For at kunne servicere vores patienter endnu bedre, er det med glæde at vi på vores 10 års dag kan annoncere, at vi har fået Sundhedsstyrelsens tilladelse til at åbne vores egen sædbank.

Skejby CryoBank vil således være landets første sædbank med lægelig ledelse og ejerskab. Skejby CryoBank vil i første omgang udelukkende levere donorsæd til patienter, der er i behandling på klinikken.

Skejby CryoBank er den eneste sædbank i Danmark, der er akkrediteret via IKAS i henhold til den Danske Kvalitetsmodel.

Alt dette i tillid til at vi kan opnå endnu bedre resultater for jer.

Tillykke til os alle og rigtig god dag!

Share this