Ægdonation

Ægdonationsbehandling

HVORFOR ÆGDONATIONSBEHANDLING?

Ægdonationsbehandling kan være en hjælp til par, hvor kvinden hverken på naturlig vis eller ved kunstig befrugtning kan producere æg, der egner sig til befrugtning. Manglende ægproduktion eller manglende kvalitet af æggene kan forekomme ved:

  • høj alder hos kvinden
  • tidlig overgangsalder (fysiologisk eller på grund af kemoterapi eller strålebehandling)
  • Turner syndrom (født uden æggestokke)
  • operation hvor begge æggestokke er fjernet 

Hos par, hvor kvinden er bærer af en arvelig sygdom, som de ikke ønsker at give videre til et barn, kan ægdonationsbehandling også være en hjælp til graviditet.

Loven i Danmark tillader også dobbeltdonation; hvor både både æg og sæd er fra donorer. Når der udføres dobbeltdonation, skal mindst en af donorerne være "ikke-anonym".

Ægdonation 1. fase

DEN RIGTIGE BESLUTNING

Beslutningen om at modtage donoræg kan være svær. Derfor er det vigtigt, at I tager jer tid til at overveje jeres beslutning. Vores vigtigste opgave er at tilfredsstille jeres behov for information, så I er trygge og føler jer godt informeret om behandlingsforløbet samt om den gældende lovgivning på området. På den måde kan I træffe den beslutning, der føles rigtig for jer.

FØR DONATIONEN KAN STARTE

Inden selve donationen, vil vi foretage udredende undersøgelser af jer begge, så vi kender mandens sædkvalitet, og vi ved, at kvindens livmoder er i stand til at modtage det befrugtede æg. I skal begge testes for HIV, Hepatitis B (HbsAG og Anti-HBc) og Hepatitis C (Anti-HCV-Ab), før donationen påbegyndes. Blodprøvetagning kan foretages her på klinikken. 

DONATIONSFORM OG SAMTYKKE

I skal tage stilling til, hvilken donationsform I ønsker. I er selvfølgelig også meget velkomne til at drøfte valget af donationsform med behandler. Herefter skal I underskrive en samtykkeerklæring, hvormed I bekræfter jeres valg af donationsform, og at det barn/de børn, der måtte komme ud af behandlingen, er jeres, samt at I er forpligtede til at drage omsorg for barnet/børnene.

VALG AF DONOR

Næste trin i processen er at finde den helt rette donor til jer. Her tager vi afsæt i kvindens fysiske karakteristika, der så vidt muligt skal matche donors. Derudover prøver vi, så vidt det er muligt, at tage højde for jeres individuelle ønsker.

SCREENING AF DONOR

Alle vores donorer gennemgår en omfattende screening, så vi er sikre på, at de er både mentalt og fysisk egnede til at donere. Screeningen omfatter dels et interview, hvor de familiære dispositioner såsom arvelige sygdomme afdækkes og dels en fysisk udredning, hvor donor skannes, så behandler kan få et indtryk af æggestokkenes placering, og om forholdene i underlivet i øvrigt er normale. Vi tester også donor for HIV, hepatitis, syfilis, gonorré, klamydia og HTLV. Desuden testes donors ægreserve.
Donor bliver også udredt ved vores genetiker, hvor der udspørges til arvelige sygdomme, og der tages en ekstra blodprøve for at se om donor er bærer af cystisk fibrose samt har en normal karyotype.

BEHANDLING AF DONOR

Step 1På 1. cyklusdag bestiller donor tid til 2. cyklusdag ved at ringe eller sende en mail til klinikken.
Step 2På 2. cyklusdag skannes donor på klinikken og får her udleveret en behandlingsplan. Hun påbegynder denne dag hormonbehandling, hvor hun skal stikke sig selv én gang dagligt.
Step 3På 9. cyklusdag skannes donor igen. Her måles ægblærerne, og man kan se antal og størrelse. Her får hun også tid til en ny skanning.
Step 4Når de største af ægblærerne er 18 mm i diameter, fremkaldes modningen af æggene ved at give en ægløsningssprøjte. Herefter skal der gå 36 timer inden ægudtagning (aspiration).
Step 5Æggene suges ud af ægblærerne via en tynd nål, som ultralydsvejledt føres gennem skedevæggen. Når æggene er taget ud, og manden har lavet en sædprøve, foregår befrugtningen i laboratoriet. Inden manden tager hjem, informeres han om sædprøvens kvalitet. Vi ringer til jer dagen efter ægudtagning for at informere om udviklingen af æggene. Her aftales også næste trin i behandlingsforløbet.
Step 6De befrugtede æg dyrkes i 5-6 døgn i embryoskop. Ved at dyrke de befrugtede æg i 5-6 døgn til blastocyststadiet, kan man bedre udvælge det befrugtede æg, der giver den bedste graviditetschance.

Ægdonation 2. fase

TRANSFERERING

Det bedste æg lægges op i livmoderen (transferering). Vi planlægger i samarbejde transfereringen, så den passer til netop jer og kvindens cyklus. Her findes 3 muligheder:

  1. Hvis det passer med kvindens cyklus, kan transfereringen foregå på 5./6. dag efter befrugtning af æggene.
  2. Alternativt kan vi nedfryse de befrugtede og egnede æg og udføre transfereringen i en efterfølgende cyklus. Her kan transfereringen foregå i en naturlig cyklus eller i en hormonstimuleret cyklus.
  3. I kan desuden vælge, at æg fra donor nedfryses med henblik på befrugtning, dyrkning og transferering på et senere tidspunkt.

Ti dage efter transfereringen foretages en graviditetstest (blodprøve). Dette kan ske på klinikken eller på et lokalt laboratorium.

ALLE ÆG TILFALDER JER

Alle æg, der måtte komme ud af ægdonationsbehandlingen, tilfalder jer. Er der overskydende, egnede æg, kan disse nedfryses og opbevares efter pågældende lov.

DONATIONSFORMER

Klinikken kan tilbyde anonym, åben og kendt ægdonation.

Anonym donation:

I og/eller barnet/børnene, vil blive informeret om donors basisprofil, dvs. hendes hår- og øjenfarve, højde, vægt og alder på donationstidspunktet. Anonymiteten er gensidig og gælder for altid, hvilket betyder, at I og/eller barnet/børnene aldrig kan få yderligere oplysninger om donor.

Åben donation:

I og/eller barnet/børnene, vil blive informeret om donors basisprofil, dvs. hendes hår- og øjenfarve, højde, vægt og alder på donationstidspunktet. Barnet har ret til at få oplyst donors identitet, når det fylder 18 år.

Åben donation m. udvidet profil:

I og/eller barnet/børnene, vil blive informeret om donors basisprofil, dvs. hendes hår- og øjenfarve, højde, vægt og alder på donationstidspunktet. Foruden donors basisprofil, kan I og/eller barnet/børnene få ekstraoplysninger i form af donors erhverv, fritidsinteresser, uddannelse, babyfotos og lignende. Barnet har ret til at få oplyst donors identitet, når det fylder 18 år.

Kendt donation:

Ved denne donationsform kender I donor, og donor kender jer på donationstidspunktet. Donor må ikke være nært beslægtet med manden, dvs. hun må ikke være søster eller kusine til manden, og ikke være datter af mandens kusine/fætter. Donor må heller ikke være mor til eller datter af den modtagende kvinde.

Al donation skal foregå 100 % frivilligt. Ved kendt donation påhviler det klinikken at afprøve donors bevæggrunde, således at vi er sikre på, at donationen foregår helt frivilligt. Dette sker i forbindelse med screeningen af donor og uden jeres tilstedeværelse.

REGLER OG GODTGØRELSE TIL DONOR

I Danmark er der valgfrihed med hensyn til donationsform, både for den enkelte donor og for jer, der ønsker behandling med donoræg. Alle raske kvinder mellem 18 og 35 år kan frivilligt donere æg. Donor må være ægdonor flere steder, f.eks. i både privat og offentligt regi. Hun må dog højst donere sine æg seks gange i alt.

Alle ægdonationer godtgøres med 7.000 DKK til donor.