Bliv ægdonor

Kom til ægdonorinfomøde på Aagaard Klinik:

Næste møde afholdes den 22.05.24 fra 16:00 - 17:30

Vi byder på Joe & The Juice og fortæller om processen og besvarer spørgsmål.

Tilmeld dig hos vores ægdonorteam (Eva og Anja): od@aagaardklinik.dk

HVEM KAN BLIVE ÆGDONOR?

Alle raske kvinder mellem 18 og 35 år kan frivilligt donere æg. Det gælder også, hvis du er i fertilitetsbehandling.

For flere og flere par er ægdonation den eneste mulighed for at indfri drømmen om et barn. I Danmark er der dog stor mangel på ubefrugtede æg, og således kan ventetiden være lang for de par, der kun kan hjælpes ved ægdonation.

Har du lyst og overskud til at donere æg til barnløse, der har brug for hjælp, hører vi derfor gerne fra dig. Jo flere donorer vi har, desto flere barnløse kan vi hjælpe. Du kan blive kontaktet af vores søde Ægdonationsteam, hvis du har spørgsmål omkring dét at blive ægdonor - udfyld kontaktformularen længere nede.

UDFYLD VORES SPØRGESKEMA

Før du kan komme i gang, skal du udfylde vores SPØRGESKEMA.  Dette kan du nemt udfylde ved at downloade App'en Adobe Fill and sign til din iPhone eller Android, hvis du ikke har en printer/scanner til rådighed.

Når skemaet er udfyldt, bedes du sende det via vores Patientportal. Du vil herefter modtage en indkaldelse til en indledende konsultation. Venligst læs vores karantæneregler nedenfor, før du sender.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os gennem vores Patientportal.

Derfor blev jeg ægdonor

UDELUKKELSE OG KARANTÆNE

Du kan ikke blive ægdonor:

  • Hvis dit BMI (Body Mass Index) ligger uden for normalområdet svarende til 19 - 29
  • Hvis du ryger til hverdag og/eller fest
  • Hvis du inden for de seneste 6 måneder har fået udført en tatovering, piercing eller skarificering
  • Hvis du har haft sex med en mand, som har haft sex med en anden mand
  • Hvis du har indsprøjtet lægemidler af ikke-medicinske grunde
  • Hvis du har blødersygdom eller koagulationsforstyrrelser
  • Hvis du har ydet sex til andre for penge eller stoffer
  • Hvis du inden for de seneste 6 måneder har haft sex med en person, der formodes at have HIV-infektion eller hepatitis B- eller C-infektion (smitsom leverbetændelse)
  • Hvis du har fysiske tegn på en kønssygdom
  • Hvis du eller nogen i din familie lider af alvorlige arvelige sygdomme
  • Hvis du ikke kender dit genetiske ophav

SÅDAN FOREGÅR DET

Sideløbende med at du som donor gennemgår behandling, vil modtagerparret ligeledes blive udredt og klargjort til modtagelse af dine æg.

Forløbet starter med en konsultation her på klinikken. Her vil du blive grundigt informeret om de etiske og juridiske aspekter vedrørende ægdonation. Hele forløbet bliver herefter gennemgået, således at du føler dig tryg og velinformeret om, hvad der skal foregå.

Hvis du efter samtalen stadig ønsker at donere æg, foretages de lovpligtige blodprøver (HIV, hepatitis, syfilis, gonorré, klamydia og HTLV). Du vil også blive skannet, så lægen kan få et indtryk af dine æggestokkes placering, og om forholdene i dit underliv i øvrigt er normale.

Lægen vil spørge ind til arvelige sygdomme samt dit fysiske og psykiske helbred og med afsæt i lovgivningen vurdere, om du kan godkendes som ægdonor

Når du skal donere, skal der udvikles flere modne æg på én gang i stedet for det ene, som normalt udvikles. Du skal derfor starte med hormonbehandling, der stimulerer dine æggestokke.

Nedenstående skema beskriver hele behandlingsforløbet:

Trin 1På 1. cyklusdag bestiller du tid til 2. cyklusdag ved at ringe eller sende en mail til klinikken.
Trin 2På 2. cyklusdag skannes du på klinikken, og får her udleveret en behandlingsplan. Du påbegynder denne dag hormonbehandling, hvor du skal stikke dig selv én gang dagligt.
Trin 3På 9. cyklusdag skannes du igen. Her måles ægblærerne, og man kan se antal og størrelse. Her får du også tid til en ny skanning.
Trin 4Når de største af ægblærerne er 18 mm i diameter, fremkaldes modningen af æggene ved at give en ægløsningssprøjte. Herefter skal der gå 36 timer inden ægudtagning (aspiration).
Trin 5Æggene suges ud af ægblærerne via en tynd nål, som ultralydsvejledt føres gennem skedevæggen. Efter ægudtagningen skal du være på klinikken ca. 1 time.

GODTGØRELSE OG MEDICIN

Som ægdonor hos Aagaard Fertilitetsklinik modtager du pr. donation en godtgørelse på 7.000 DKK.

Det er dog vigtigt, at donationen foregår fuldstændigt frivilligt og ikke gøres til genstand for handel. 

Vi har den medicin, du skal bruge, her på klinikken. Medicinen får du udleveret ved opstart.

INSTRUKTIONSVIDEO TIL MEDICIN / INJEKTIONSPEN

Instruktionsvideo til medicin / injektionspen

Du kan se her, hvordan at medicinen skal tages.

DONATIONSFORMER

Du kan vælge mellem 4 forskellige donationsformer:

1. Anonym donation

Modtagerparret og et eventuelt barn/børn vil kun blive informeret om din basisprofil, dvs. din hår- og øjenfarve, højde, vægt, blodtype og alder på donationstidspunktet. Anonymiteten er gensidig og gælder for altid, hvilket betyder, at du som donor aldrig kan få oplysninger om modtagerparret og et eventuelt barn/børn.

2. Ikke anonym - Ikke kontaktbar

Foruden basisprofilen, dvs. din hår- og øjenfarve, højde, vægt, blodtype og alder på donationstidspunktet, giver du som donor tilladelse til, at modtagerparret og et eventuelt barn/børn kan få ekstra oplysninger om dig. Det er dig, der bestemmer hvilke ekstra oplysninger, der eventuelt vil blive givet, f.eks. erhverv, fritidsinteresser, uddannelse, babyfotos og lignende.

Anonymiteten er gensidig og gælder for altid, hvilket betyder, at du som donor aldrig kan få oplysninger om modtagerparret og et eventuelt barn/børn.

3. Åben donation

Modtagerparret og et eventuelt barn/børn vil kun blive informeret om din basisprofil, dvs. din hår- og øjenfarve, højde, vægt, blodtype og alder på donationstidspunktet.

Med en åben donation tillader du, at klinikken udleverer din identitet til børn, der er resultatet af din donation, når disse fylder 18 år. Du accepterer desuden at møde disse børn.

4. Åben donation m. udvidet profil

Foruden basisprofilen, dvs. din hår- og øjenfarve, højde, vægt, blodtype og alder på donationstidspunktet, giver du som donor tilladelse til, at modtagerparret og et eventuelt barn/børn kan få ekstra oplysninger om dig. Det er dig, der bestemmer hvilke ekstra oplysninger, der eventuelt vil blive givet, f.eks. erhverv, fritidsinteresser, uddannelse, babyfotos og lignende.

Med en åben donation tillader du, at klinikken udleverer din identitet til børn, der er resultatet af din donation, når disse fylder 18 år. Du accepterer desuden at møde disse børn.

5. Kendt donation

Ved denne donationsform donerer du æg til en kvinde, hvis identitet du kender på donationstidspunktet. Det vil sige, at jeres kendskab til hinanden er gensidigt. Du må ikke være nært beslægtet med manden fra modtagerparret, dvs. du må ikke være søster eller kusine til manden, og ikke være datter af mandens kusine/fætter.

Al donation skal foregå 100 % frivilligt. Ønsker du at være kendt donor, påhviler det klinikken at afprøve dine bevæggrunde, således at vi er sikre på, at donationen foregår helt frivilligt. Dette sker i forbindelse med den indledende konsultation og uden modtagers tilstedeværelse.

Du kan være ægdonor flere steder, f.eks. i både privat og offentligt regi, men du må højst donere dine æg seks gange i alt.

Du kan læse mere om den gældende lovgivning på området her (VEJ9351 - pkt. 9).

Jeg vil gerne kontaktes og høre mere omkring ægdonation

Jeg har læst og forstået Aagaards privatlivspolitik, og jeg accepterer behandlingen af mine personlige data i henhold til denne politik. Jeg er opmærksom på, at jeg kan kontakte dpo@virtushealth.ie, hvis jeg har spørgsmål vedrørende behandlingen af mine personlige data, eller hvis jeg ønsker at trække tilladelse til denne proces tilbage.

Ægdonor infomøde på Aagaard Klinik

22.05.24

Overvejer du at blive ægdonor?

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere omkring dét at være ægdonor?

Så kom til Ægdonor infomøde på Aagaard Klinik - mød Aagaards Ægdonor Team og en tidligere ægdonor.

Kom og se klinikken, lær omkring processen og få dine spørgsmål besvaret i et trygt og fortroligt forum.

Mødet afholdes den 22.05.24 fra 16:00 - 17:30

Tilmelding skal til ske til od@aagaardklinik.dk 

Bliv ægdonor

Hvorfor blive ægdonor?