coronavirus

FAQ om fertilitetsbehandling og Coronavirus

Opstramning af regler Aug. 2020

På grund af stærkt stigende smittespredning af Covid-19 i Århus må vi desværre undgå adgang for pårørende.
UNDTAGELSE:
Eneste undtagelse er, hvis du skal til ægudtagning. Her må du gerne have én pårørende med.

Vi beklager de gener, det medfører, men vi skal og må passe på hinanden, og alle må hjælpe til med at begrænse smitte.

Vi anbefaler, at du læser opslag på døren inden adgang til klinikken, så du kender klinikkens forholdsregler.

Mange tak for jeres forståelse.

Kærlige hilsner
Team Aagaard

 

Frister udskudt - nyt fra Styrelsen for Patientsikkerhed

Forlængelse af frasigelse af regler om assisteret reproduktion grundet COVID-19:
Æg på frys, der er faldet for opbevaringsfristen på 5 år, kan nu få lov til at blive liggende til 1. december 2020.

Kvinder, der er blevet 45 år, og som ikke kunne få en planlagt fertilitetsbehandling på grund af Corona Virus, kan få forlænget fristen til 1. december 2020.

Covid-19 og fertilitetsbehandling.

Klinikken holder åbent med følgende forholdsregler:

  • Har du symptomer såsom hoste, feber eller ondt i halsen bedes du undlade at gå ind på klinikken, men aflyse din aftale. Er aftalen akut bedes du kontakte klinikken telefonisk og oplyse om dine symptomer INDEN du kommer. Så vil klinikkens læge vurdere om du skal komme.
  • Bor du sammen/har daglig omgang med en eller flere personer, der er testet positiv for Corona bedes du afmelde din tid telefonisk eller pr mail. Er din aftale akut bedes du kontakte klinikken og oplyse om dette INDEN du kommer. Så vil klinikkens læge vurdere om du skal komme.
  • Du SKAL spritte dine hænder ved indgangen
  • Du bedes holde afstand i venteværelset og placere dig længst muligt væk fra øvrige personer til stede.
  • Du bedes undlade at have pårørende med på klinikken for at mindske antallet af personer i venteværelset
  • Personalet giver ikke hånd ved modtagelsen


Vi beder om din forståelse og beklager de gener det kan medføre.
Bedste hilsner
Aagaard Team
 

FAQ om Covid-19

Du kan også få besvaret DIT spørgsmål.

Du kan sende os dit spørgsmål i en privatbesked til os på Facebook eller i en privatbesked på Instagram.

NB. Der vil ikke blive besvaret på personlige forløb. Der skal vi bede jer om at kontakte os på vores sikre mail server.

 

"Hvis man er blevet gravid med iui og man oplever symptomer på Coronavirus, bør man være bekymret for at miste fosteret? Og hvilke ekstra forholdsregler skal man tage?"

Svar: På nuværende tidspunkt er de fleste eksperters vurdering, at en infektion med corona-virus hos gravide formentlig ikke giver risiko for fosterskader. Man kan ikke være helt sikker, før man senere kan se, hvordan det egentlig forholder sig med børn, der fødes af kvinder, der har været smittet med coronavirus under graviditeten.
Aagaard Klinik vil gerne tilbyde dem, der har fået behandling (IUI eller IVF) en telefon eller videokonsultation hvis man er gravid og bekymret for om en eventuel Covid-19 infektion kan påvirke graviditet, foster eller fødsel. Kontakt os endelig og book en samtale.

Senest opdateret 12. August 2020
coronavirus